Skype for Business

Effektiv kommunikation mellem mennesker

Mail-baseret kommunikation er i sin natur forsinket, da du ikke ved, hvornår din modtager læser og besvarer din besked. I Skype for Business kommunikerer du med din afsender, mens I begge er til stede, og du kan vælge chat, telefoni eller videosamtale. Du kan se dine kollegers status for tilstedeværelse, fx Online, Optaget i en samtale, Vil ikke forstyrres eller Ikke til stede. Det giver dig mulighed for på forhånd at vælge en anden kontaktmetode eller kontaktperson. Så undgår du de ineffektive telefonbeskeder, som måske besvares med ny telefonbesked.

Med Skype for Business kan du også inddrage eksterne kontakter i et online-møde. Deltagerne behøver kun en enhed forbundet til internet, og alle kan dele materiale fra egen pc-skærm.

Med Skype for Business bliver du mere effektiv, fordi en fælles platform og en enkelt brugergrænseflade dækker alle dine kommunikationsbehov. Skype for Business med telefoni kræver en Skype for Business-serverplatform – enten hos dig eller JDM. Hos JDM er vi specialister i at etablere Skype for Business-løsninger med telefoni – også når vi skal bringe din virksomhed videre fra et traditionelt telefonsystem.

Effektiv kommunikation mellem mennesker

Skype for Business understøtter chat, tale, skærmdeling og videokonference. Og fordi du kan kommunikere med verdens mere end 300 mio. Skype-brugere uden for organisationen, kaldes det Universal Communications (UC).

Skype for Business gør det lettere at holde møder, minimerer rejseomkostninger og binder organisationer tættere sammen. Det er nemt for Office-brugere at anvende og administreres med kendte metoder og værktøjer.

JDM har et særligt fokus på at give dig komplette telefoni-løsninger med Skype for Business, som gør det muligt at dække alle dine behov. Derfor har vi specialiseret os i en række tillægsprodukter fra Microsofts certificerede udviklingspartnere.

Cloud PBX og PSTN Calling

Fjern separate PBX-telefonsystemer (private branch exchange), så informationsmedarbejdere med moderne krav til opkaldsstyring klarer arbejdet direkte fra Skype for Business.

Cloud PBX gør det muligt at tildele Skype for Business Online brugere et almindeligt telefonnummer (”Enterprise Voice”). Løsningen fungerer også i et hybrid setup, hvor man kombinerer en Skype for Business on-premise løsning med løsningen i skyen. Man tilkobler løsningen til det offentlige telefonnet (PSTN) via en on-premise opsætning der kommunikerer med online tjenesten. Dertil kan man – som en tillægstjeneste – allerede nu i USA, bede Microsoft om at levere forbindelsen og trafikken til telefonnettet (”PSTN Calling”).

Bliv kontaktet af en ekspert:

Skype Meeting Broadcast

Udsend Skype for Business-møder og webinarer på internettet, til op mod 10.000 mennesker, som kan deltage fra en browser på næsten hvilken som helst enhed.

Møderne kan indeholde afstemninger og udtalelser i realtid, plus Yammer, så alle kan tale sammen under udsendelsen. Denne nye tjeneste er inkluderet i alle Office 365 E-planer. Den afvikles i Microsofts datacentre baseret på Azure Media Services, men kan godt kombineres med en on-premise Skype for Business løsning. Dem der præsenterer benytter Skype for Business klienten, og skal derfor ikke oplæres i et nyt system.

Alle deltagere kan individuelt pause afviklingen undervejs og når mødet er færdigt kan optagelsen uploades til Office 365 Video portalen. Virksomheder kan benytte ”Mødeudsendelse” til at orientere hele organisationen eller til træning i nye produkter eller arbejdsgange. Eksternt kan man fx uddanne sine forhandlere i produkter og orientere eksterne interessenter. Organisationer kan blive mere tilstedeværende for medlemmerne i forhold til udsendelse af traditionelle nyhedsbreve.

PSTN Conferencing

Mødedeltagerne kan ringe til Skype-møder fra stort set alle enheder, og arrangørerne kan ringe ud, for at få deltagere med.

Opkaldsfunktionen er en tilføjelse til muligheden for at deltage i et møde med et enkelt tryk fra en pc, smartphone og browser, og giver medarbejderne mulighed for at deltage i et onlinemøde selv på steder uden internetadgang ved at ringe fra en almindelig telefon. I on-premise udgaven af Skype for Business har man længe kunnet udsende Skype mødeinvitationer som indeholder et indringningsnummer, men dette har ikke tidligere været muligt i Skype for Business Online uden tilkøb af dyre tjenester fra non-Microsoft ”Audio Conferencing Providers”.

Microsoft har indringningsnumre i mange lande rundt omkring i hele verden, herunder ”besværlige” lande som fx Kina, Indien og Rusland. PSTN-møder er inkluderet i Office 365 E5 men kan også tilkøbes som separat tjeneste. Virksomheder og organisationer med en international kontaktflade i mange lande er oplagte brugere af PSTN-møder.

Omstilling

JDM har specialiseret sig i software fra den markedsledende producent til omstillingsfunktionen, Competella. Med en Competella-omstillingsløsning til Skype for Business får du en lang række fordele og ekstrafunktioner i forhold til det, Skype for Business alene tilbyder, fx:

› Betjening uden mus
› Kraftfuld søgning efter den rette medarbejder
› Opslag i medarbejdernes kalendere
› Sæt et opkald i kø, når der er optaget
› 
Oplysning til opkalder om placering i kø

Professionel velkomst

I en professionel telefoniløsning byder du opkalderen velkommen til firmaet og giver besked uden for åbningstid. Du kan også præsentere en menu med valgmuligheder, så opkalderen kan vælge hvilken afdeling, han skal tale med.

Du får den mest professionelle velkomst, når du lader et lydstudie indtale dine automatiske beskeder i telefonsystemet, bl.a. velkomst eller lukkebesked. JDM formidler kontakten til et lydstudie, hvor en professionel speaker indtaler beskederne. JDM tager sig også af de tekniske detaljer omkring lydformater osv.

Mobilstatus

Med Skype for Business kan du se kollegernes kommunikationsstatus – om de fx er i gang med en telefonsamtale. Så kan du vælge den mest effektive kommunikationsform. Med JDM’s løsning til mobilstatus kan du i Skype for Business se alle igangværende samtaler på mobilerne. Løsningen kræver hverken agent/app på mobilen, og du kan derfor bruge alle typer mobiltelefoner.

Call Center-styring

Med Skype for Business får du overblik over din virksomheds indkommende opkald og medarbejdernes mulighed for at besvare dem.

Skype for Business-serveren fordeler kaldene, og call center-medarbejderne besvarer med Skype for Business-klienten, som er en del af Office 2013-pakken. Du kan vælge tillægsløsninger, der viser både status og giver mulighed for at trække historiske rapporter. på de enkelte brugeres skærme eller på storskærm kan du se, hvor mange der venter i køen, ventetiden, hvor mange kald er der modtaget i dag, og hvor mange afbrød opkaldet. Du kan trække rapporter, der viser oplysningerne opdelt pr. ringekø eller pr. medarbejder.

På hjemmesiden kan du informere dine kunder om den aktuelle ventetid (BestTime). Kunder kan her vælge at modtage en mail eller sms, når ventetiden kommer under en vis grænse. Så kan du få en fordeling af opkaldene til tidspunkter, hvor bemandingen er optimal.

Bliv kontaktet af en ekspert:

Offentlige telefonnetværk

Når du integrerer telefoni i Skype for Business-løsningen, skal der være mindst én kobling mellem Skype for Business og det offentlige telefonnet, PSTN. Forbindelsen kan etableres på forskellige måder – typisk enten via ISDN eller SIP-trunk. Har din virksomhed flere afdelinger, måske endda i flere lande, er det vigtigt, at du både overvejer optimal samtalekvalitet og taksering af taletrafikken. JDM har erfaringer med alle opkoblingsformer og rådgiver om den mest optimale løsning for dig.

Trådløs telefoni

Nogle medarbejdere har brug for at kunne bevæge sig frit i hele virksomheden og stadig besvare telefonopkald. JDM etablerer en Skype for Business-integreret DECT-telefoniløsning med trådløse håndsæt, så dine medarbejdere frit kan bevæge sig rundt. Opkald kan let besvares og omstilles – også opkald til ringegrupper.

Optimering af telefoniudgifterne

JDM rådgiver om dit valg af teleoperatør – både for fastnet og mobiltelefoni. De forskellige udbydere har forskellige pakker, priser og muligheder. Ved at vælge den rette udbyder får du fordele i forhold til tæt integration med Skype for Business telefoni-løsningen.

Videokonference-integration

Har du allerede udstyr til video-konferencer? JDM kan integrere Skype for Business video med andre producenters systemer.

Sikkerhed

It-sikkerheden er væsentlig for os, når vi designer en Skype for Business-løsning. I dialog med dig finder vi den rette balance mellem fleksibilitet og sikkerhedsniveau. Du kan fx have brug for et sikkerhedslag mellem din Skype for Business-server og internettet via en såkaldt Reverse Proxy.

Voicemail

Personlig telefonsvarer integreret med e-mail

Skype for Business giver dig flere muligheder for at håndtere ubesvarede opkald: Kolleger kan få kaldet tilbudt, opkald kan viderestilles til egen mobil eller fx afdelingsnummer. Du kan også lade opkaldet gå til medarbejderens personlige voicemail med opkalderens muligheder for at komme i kontakt med organisationen, hvor opkalderen kan lægge besked. Beskeden leveres i indbakken på alle de enheder, medarbejderen har opsat sin e-mail på.

Du skal altså ikke ringe til en beskedtjeneste for at aflytte beskeder. JDM anbefaler, at du lader ubesvarede opkald til en mobil gå videre til det personlige telefonnummer i Skype for Business. Det giver dig én samlet indbakke at forholde dig til.

Sikring af samtalekvalitet

For at sikre kvaliteten i dine samtaler, projekterer og implementerer JDM QoS, Call Admission Control og Media Bypass, der er indbyggede teknologier i Skype for Business. Vi gennemgår også netværket for at vurdere, om det er klar til Skype for Business-trafikken (Network Assessment).

Skype for Business brugerudstyr

JDM rådgiver dig om, hvilket udstyr du skal vælge til dine forskellige medarbejdere. Det kan være headset, konferencetelefoner, webcam til videosamtaler, busylight for at se, om en kollega er optaget og telefoner til fx mødelokaler, receptionen eller i produktionsmiljøer.

Skype for Business er en del af Office 365 Enterprise pakken

Exchange Online, SharePoint Online og Skype for Business Online sammen med Office ProPlus
er den moderne produktivitetsplatform, hvor du får hele dit kontor. Overalt. Altid.

Læs mere om Office 365 ᐳᐳ

Office 365 er en del af Microsoft 365 pakken

Microsoft Enterprise Mobility + Security sammen med Windows 10 Enterprise og Office 365 Enterprise (M365)
giver adgang til alle de værktøjer og sikkerhedsforanstaltninger, der hører til en moderne mobil it-løsning.

Læs mere om M365 ᐳᐳ

Bliv kontaktet af en ekspert

Dit navn (*)

Din e-mail (*)

Tlf. (*)

Evt. besked


website_300x300_nv

”Du får den mest effektive kommunikation til møder og samtaler med en Universal Communications-løsning fra JDM. Vi fokuserer specielt på telefoni med Skype for Business, og vi ved, hvordan man omlægger fra traditionelle systemer.”

Nicolai Voll

Microsoft Certified Solutions Master