7 ting du bør vide om den
Hybride Arbejdsplads
It bør ikke ses som en omkostning.
Det er en strategisk investering.
Vi har talt om cloud-teknologien i mange år, men det er først nu, at danske virksomheder tager skyen til sig i stor stil. Der ses en tydelig tendens til og forståelse blandt danske virksomhedsledere for, at vejen til digitalisering hurtigst går gennem skyen.
Skulle man starte en virksomhed for bare 5 år siden, skulle man bruge en del af sine ressourcer på at etablere en infrastruktur. I dag kan du starte en ny virksomhed fra den ene dag til den anden baseret på cloud, bruge alle ressourcer på at udvikle løsningen og dermed komme langt hurtigere i markedet. Det gør det muligt for startups at konkurrere med store etablerede virksomheder. Det forstår markedet, og i dag er det utænkeligt at starte en virksomhed, som ikke er baseret i skyen – og de etablerede virksomheder bør følge med for ikke at blive udkonkurreret.
Den hybride arbejdsplads giver fordele
Ud over den besparelse, der ligger i ikke nødvendigvis at skulle etablere en klassisk it-infrastruktur, giver en hybrid arbejdsplads flere fordele. Den hybride arbejdsplads gør virksomheder og den enkelte medarbejder i stand til at udrette mere – og samtidig opnå en høj it-sikkerhed.
Det sker bl.a. ved at frigøre medarbejdere fra tid, sted og enhed, fordi de kan arbejde alle steder fra og via pc, smartphone eller tablet. Hybride samarbejds- og kommunikationsværktøjer skaber sammenhængende teams og gør både teams og de enkelte medarbejdere mere effektive. Tidssvarende sikkerhedsforanstaltninger sikrer data i en verden med et stadigt stigende trusselsniveau. Den hybride arbejdsplads kan bygge bro mellem generationer, være med til at tiltrække/fastholde talenter og give ledelsen bedre styringsværktøjer og indsigt.
Frigørelse fra tid, sted og enhed
Hybridt it er cloudbaseret. Det vil sige at centrale systemer og data flyttes til skyen. Når det sker (og der i øvrigt tages behørigt hånd om sikkerheden) frigøres medarbejdere fra de snævre og ufleksible bånd, der hører til klassiske it-løsninger. Således kan de arbejde effektivt, uanset hvor de er og hvilken enhed de anvender. Det betyder fx at det ikke kun er mail, der kan behandles via en SmartPhone, men at hele dit kontor bliver tilgængeligt. Overalt. Altid.
Bedre forsvar og GDPR foranstaltninger
Tidens trusselsniveau er højere end nogensinde. For at beskytte dine vigtige data og ikke mindst for at overholde loven (EU persondataforordningen/GDPR) kræves passende foranstaltninger. Den hybride arbejdsplads inkluderer tidssvarende sikkerhed, der bl.a. giver beskyttelse mod læk af data, betinget og multifaktorgodkendelse for adgang til data samt beskyttelse af fortrolige dokumenter og mail så de kun kan ses af bestemte personer og forhindre videreforsendelse, udskrivning og/eller kopiering.
Bedre samarbejde og kommunikation
Med moderne værktøjer såsom Microsoft Teams, SharePoint og Skype for Business kan informationer og viden deles effektivt. Møder kan holdes, uden man nødvendigvis skal være i samme lokale og samarbejde med fx samtidig redigering af dokumenter kan foregå i intuitive fora. Det, kan der sættes yderligere strøm til, ved at udnytte teknologier som Flows, PowerApps og SharePoint WorkPlace, der samler viden i ad hoc og formelle fora, så samarbejdet effektiviseres endnu mere.
Den hybride arbejdsplads som springbræt
til fremtiden
Big data er et andet begreb, vi har talt om i årevis, og som alligevel ikke har toppet endnu. Siden internettets udbredelse og i takt med, at vi bygger sensorer ind i alt fra vores biler til hjem, har vi indsamlet data i astronomiske mængder. Når vi står over for et gennembrud inden længe, sker det fordi, vi kan koble disse enorme datamængder med den regnekraft, som vi får adgang til via skyen – samtidig med, at vi ser et gennembrud i algoritmer og maskinlæring. Det betyder, at vi på mere intelligent vis kan udtrække indsigt af de data, som vi indsamler.
Kunstig intelligens er ikke science fiction
Netop kulminationen af big data, cloud og algoritmer, skaber fundamentet for kunstig intelligens. Kunstig intelligens – eller AI – er faktisk ikke et nyt begreb. Det har været under udvikling siden 1950, og allerede i 1956 blev AI nævnt for første gang. Men det har taget næsten 70 år at flytte AI fra koncept til virkelighed – og nu er vi her!
Som forbrugere interagerer vi allerede i dag med AI i flere forskellige sammenhænge – uden at tænke nærmere over det. AI er hjernen i din søgemaskine og anbefalinger fra diverse webtjenester. Det er din virtuelle assistent på din smartphone. AI skaber dine nyhedsfeed, og AI beskytter dit kreditkort mod bedrageri.
AI har langt større anvendelsesmuligheder end i forbrugerteknologien – AI vil i højere grad blive nøglen til virksomheders digitalisering. I alle led af en virksomheds værdikæde kan AI spille en afgørende rolle – fra forskning og udvikling, produktion, logistik, service til kundeinteraktion. Og AI kan ikke bare spare virksomhederne penge, men kan også skabe nye pengestrømme. AI er den usynlige revolution. Vi vil se det integreret i eksisterende, veletablerede produkter og tjenester for at skabe endnu bedre kundeoplevelser. Og vi vil se det optimere produktion, distribution og services på tværs af industrier.
At omlægge din it og arbejdsgange til en hybrid arbejdsplads giver altså ikke bare fordele her og nu, det er også starten på en rejse der strækker sig langt ind i fremtiden.
Nyheder
Seneste artikler
De 10 mest stillede spørgsmål om Epson EcoTank printere
De 10 mest stillede spørgsmål om Epson EcoTank printere – Lad os se på de 10 mest stillede spørgsmål om Epson EcoTank-printere!
Epson EcoTank: Et robust alternativ til de udfasede HP PageWide-modeller
Epson EcoTank: Et robust alternativ til de udfasede HP PageWide-modeller – EcoTank-modellerne er et pålideligt alternativ til HP PageWide.
Epson Ecotank vs. HP Laserprintere: Hvad er det rigtige for dig?
Epson Ecotank vs. HP Laserprintere: Hvad er det rigtige for dig? Vi sammenligner Epson Ecotank-printere med HP Laserprintere.
Epson EcoTank – Den gode printinvestering
Epson EcoTank – Den gode printinvestering – En printer, der kan spare dig og din virksomhed penge, tid og besvær på lang sigt.
90% af danske virksomheder har dårlig it-sikkerhed på deres mobiltelefoner
90% af danske virksomheder har dårlig it-sikkerhed på deres mobiltelefoner – Selvom det er et af virksomhedernes vigtigste redskab
Derfor er multifaktorgodkendelse vigtigt for dig
Multifaktorgodkendelse og Conditional Access er vigtigt for dig og din virksomhed – det hjælper dig med at beskytte din virksomhed og jeres data.