Hvordan ser din
BYOD-politik ud?
Truslen fra den moderne arbejdsplads
Før pandemien brød ud, tænkte virksomhederne allerede på og implementerede BYOD-politikker (Bring Your Own Device), der gav medarbejderne adgang til virksomhedssystemer fra deres egne smartphones og bærbare computere. Men ligesom så meget andet af den digitale omstilling, der foregik under pandemien, satte den hurtige fremkomst af hjemmearbejde skub i implementeringen af disse politikker.
Nu, hvor mange virksomheder er i gang med at undersøge fremtidsmulighederne med den hybride arbejdsplads, er det vigtigt, at de fokuserer på deres BYOD-politikker sammen med deres godkendelses- og adgangsforanstaltninger for at sørge for, at de vægter sikkerheden højest. Det er muligt, at det kan gøre livet lettere for medarbejdere, når de arbejder på deres egne enheder (og hvem har ikke tjekket deres arbejdsmail på telefonen?), men det udgør også en sikkerhedsrisiko.
Personlige enheder
For det første er personlige enheder, der er koblet til et hjemmenetværk, langt mere sårbare over for virus, da virksomhederne ikke kan regulere sikkerhedsopdateringer eller installation af antivirussoftware på disse computere. Det åbner således døren på vid gab for potentielle cyberangreb og sikkerhedsbrud, som bringer dine følsomme data i fare – især hvis dine medarbejdere kommer til at gemme følsomme virksomhedsdata på deres harddiske eller i deres personlige cloud-løsninger.
Personlige enheder bliver også oftere væk eller stjålet. Og i betragtning af, at virksomheder ikke uden videre kan angive adgangskode- eller godkendelsespolitikker på disse personlige computere eller smartphones, er der en risiko for, at dataene på enhederne kan være ubeskyttede og let tilgængelige.
I dag har virksomhederne overvejende valgt at acceptere disse risici, fordi det er vanskeligt at implementere den hybride arbejdsplads uden en BYOD-politik. Medarbejderne har vænnet sig til deres opsætninger derhjemme, og nogle er måske mere trygge ved at lade deres arbejdscomputer ligge på kontoret og bruge deres personlige computer derhjemme. En måde at afhjælpe disse bekymringer på er at yde en koordineret indsats for at uddanne medarbejdere og sikre, at de er opmærksomme på risiciene og har fået klare instruktioner om, hvordan de beskytter deres personlige enheder.
Samarbejde med professionelle
En anden mulighed er at samarbejde med en teknologiudbyder, der har fokus på sikkerhed. JDM er en af disse udbydere, og vi hjælper kunderne med at implementere Microsoft 365 og JDM Hybrid Workplace. Den omfattende platform bruger kunstig intelligens til at identificere trusler og sårbarheder, og hvilken enhed de kan komme fra, og derefter afhjælpe dem. Microsoft 365 hjælper virksomheder med at køre deres model for hybridt arbejde på en sikker måde ved at beskytte enheder og forretningsdata, bruge avancerede antivirus-teknologier og give mulighed for sikker adgang fra en hvilken som helst enhed.
Hvis du vil have mere at vide om, hvordan JDM og Microsoft 365 kan hjælpe med at understøtte dine BYOD-politikker, er du altid velkommen til at kontakte os.
Nyheder
Seneste artikler
De 10 mest stillede spørgsmål om Epson EcoTank printere
De 10 mest stillede spørgsmål om Epson EcoTank printere – Lad os se på de 10 mest stillede spørgsmål om Epson EcoTank-printere!
Epson EcoTank: Et robust alternativ til de udfasede HP PageWide-modeller
Epson EcoTank: Et robust alternativ til de udfasede HP PageWide-modeller – EcoTank-modellerne er et pålideligt alternativ til HP PageWide.
Epson Ecotank vs. HP Laserprintere: Hvad er det rigtige for dig?
Epson Ecotank vs. HP Laserprintere: Hvad er det rigtige for dig? Vi sammenligner Epson Ecotank-printere med HP Laserprintere.
Epson EcoTank – Den gode printinvestering
Epson EcoTank – Den gode printinvestering – En printer, der kan spare dig og din virksomhed penge, tid og besvær på lang sigt.
90% af danske virksomheder har dårlig it-sikkerhed på deres mobiltelefoner
90% af danske virksomheder har dårlig it-sikkerhed på deres mobiltelefoner – Selvom det er et af virksomhedernes vigtigste redskab
Derfor er multifaktorgodkendelse vigtigt for dig
Multifaktorgodkendelse og Conditional Access er vigtigt for dig og din virksomhed – det hjælper dig med at beskytte din virksomhed og jeres data.