fbpx

Donér dit udtjente it-udstyr til et godt formål

Vi har netop lanceret konceptet ”Grønne Hjerter”, hvor virksomheder let og sikkert kan donere deres gamle it-udstyr til et godt formål. Vi har strømlinet hele processen omkring indsamling, sletning og reparation, og det fulde overskud fra videresalget af udstyret doneres til Julemærkefonden.

Adskillige tusinde gamle it-enheder står lige nu og samler støv i skabe og kældre rundt omkring på de danske virksomheder. Det ønsker vi at lave om på. Vi har netop lanceret konceptet ”Grønne Hjerter”, hvor vi tilbyder at hjælpe virksomheder let og sikkert af med deres gamle it-udstyr. Overskuddet fra videresalget af udstyret går til Julemærkefonden, der årligt hjælper ca. 1000 udsatte børn på landets fem Julemærkehjem.

Genbrug skal være let

160.000. Så mange bærbare computere skrottes der dagligt i EU alene. Når det tal ganges med 190.000 liter vand og 331 kg CO2 – som er det, produktionen af en ny computer bruger – er der en tydelig miljømæssig gevinst ved at genanvende så meget it-udstyr som muligt. Alligevel ender en stor del af de danske virksomheders udtjente computere, smartphones og tablets i skabe og kældre i stedet for at blive genanvendt.

Vi spurgte vores kunder, hvor vi kunne hjælpe med den grønne omstilling og bæredygtighed. De svarede meget præcist at det særligt var med genbrug af deres udtjente it-udstyr. Derfor ved vi, at den største barriere for genbrug af erhvervsmæssigt it-udstyr er, at det er besværligt at komme af med store mængder udstyr. Dels hvad angår transport, men især fordi virksomheden skal være 100% sikker på, at alt indhold er slettet.

Det er en tidskrævende opgave, hvis du har 10, 25 eller måske 100 udtjente computere og smartphones liggende. Derfor har vi sat en proces op, så det bliver både let og sikkert at komme af med virksomhedens gamle it-udstyr – og samtidig kan virksomheden gøre en god gerning ved at donere til Julemærkefonden, siger Nis Bank Lorenzen, CEO i JDM A/S.

Dit gamle it-udstyr kan efter aftale leveres til vores kontor i Odense, og det er også muligt at bestille afhentning af større mængder udstyr i sikrede bure. Derefter sørges der for certificeret sletning af enhederne i overensstemmelse med internationale standarder og GDPR-regulativer, og udstyret rengøres og repareres. Til sidst sælges det videre, enten som hele enheder eller som reservedele, og overskuddet doneres til Julemærkefonden. Alt sammen i en sikker, certificeret og dokumenteret proces, hvor alt, virksomheden selv skal gøre, er at udfylde en formular. Læs mere her

Globalt og nationalt ansvar

Vi håber at mange danske virksomheder vil benytte det nye koncept til at rydde op i deres gamle udstyr. Som tak for donationen modtager virksomhederne en erklæring om, at det donerede udstyr er blevet slettet og genbrugt, og at overskuddet er blevet doneret til Julemærkefonden.

– Vi har alle et ansvar for at gøre en indsats for samfundet omkring os. Vores forbrug af elektroniske enheder er en stor miljø- og forbrugsmæssig synder på globalt plan. Som leverandør af både hardware og software til det danske erhvervsliv har vi i JDM A/S en unik position for at gøre en forskel lige netop på dette område, hvor vi i samme omgang kan understøtte flere af FN’s verdensmål. Samtidig har vi i flere år haft et særligt hjertebarn i form af Julemærkefonden, som vi støtter på forskellige måder.

I Grønne Hjerter kan vi nu kombinere de to vigtige indsatser, og vi håber, at de danske virksomheder vil støtte op om projektet – til gavn for miljøet, til gavn for verdensmålet om ansvarligt forbrug og produktion og ikke mindst til gavn for de mange børn, der har brug for Julemærkefondens hjælp, siger Nis Bank Lorenzen.

Vil du også være med?

Ønsker du også at gøre noget godt for miljøet samtidig med at du hjælper en god sag? Så kan du læse mere om Grønne Hjerter her.

gratis ebog

De 4 mest almindelige sikkerhedsfaldgruber

Sådan driver du din virksomhed på en sikker måde - når som helst og hvor som helst.

    Når du udfylder formularen, accepterer du vores privatlivspolitik.

    Vi samler på glade kunder

    Mød vores kunder

    Nyheder

    Seneste artikler

    Windows 11 for virksomheder

    Windows 11 for virksomheder

    Windows 11 – Fordelene ved Windows 11 for små og mellemstore virksomheder. Hvorfor skal du skifte inden 2025?

    Microsofts IT-sikkerhedsløsninger

    Microsofts IT-sikkerhedsløsninger

    Microsofts IT-sikkerhedsløsninger er skabt for at hjælpe virksomheder med at beskytte sig mod trusler, sikre deres data og identiteter, og overholde lovgivning og privatlivets fred.

    Moderne enhedshåndtering

    Moderne enhedshåndtering

    Moderne enhedshåndtering er blevet en nødvendighed i dagens arbejdsmiljø, hvor hybridarbejde og et udviklende trusselslandskab er normen

    //Test til get url
    // Test til get formcapture 310523