fbpx
Er Microsoft 365 sikker

Genbrugt computerudstyr giver 60.000 kr. til Julemærkefonden

Genbrugt computerudstyr giver 60.000 kr. til Julemærkefonden

Vi donerer gennem det vores miljøinitiativ Grønne Hjerter 60.000 kr. til Julemærkefonden.

Grønne Hjerter er et miljøfremmende initiativ, som vi introducerede i 2022 for at hjælpe danske virksomheder med at afskaffe deres gamle og udtjente it-udstyr på en sikker og GDPR-godkendt måde. Det renoverede it-udstyr slettes, renoveres og videresælges til andre markeder, og overskuddet af salget doneres til velgørenhed.

Siden maj 2022, hvor initiativet blev lanceret, har vi indsamlet og omsat it-udstyr, der har genereret et overskud på 60.000 kr. Vores tætte samarbejde med Julemærkefonden, gjorde at valget af dem som modtager af donationen fra Grønne Hjerter lå derfor ligefor.

– Vores samarbejde med Julemærkefonden startede som et ganske almindeligt kundeforhold, men er i dag noget dybere. Vi kan mærke, at samarbejdet med Julemærkefonden er blevet en hjertesag for alle vores medarbejdere, og det var derfor en nem beslutning at udvælge dem til at modtage overskuddet. De udfører et enormt vigtigt stykke arbejde, og det betyder meget for os at bidrage til den gode sag, siger Nis Bank Lorenzen, CEO i JDM A/S.  

Vi værdsætter at JDM tænker på børnene på Julemærkehjemmene, og vi er glade for at modtage donationen fra JDM og konceptet Grønne Hjerter, siger Søren Ravn Jensen, Direktør hos Julemærkefonden.

Søren Ravn Jensen

Direktør, Julemærkefonden

Grønt initiativ godt modtaget

Siden Grønne Hjerter blev lanceret i foråret 2022 har vi modtaget udtjent it-udstyr fra mere end 20 danske virksomheder. Udstyret renoveres og genanvendes, så det får nyt liv i stedet for at ende som elektronikskrot på lossepladsen. Initiativet har således en dobbelt miljøfremmende effekt: På den ene side minimeres mængden af elektronikskrot, og på den anden side minimeres mængden af udledt CO2 ved produktion af nyt it-udstyr. Bare i 2022 har det udstyr, som blev indsamlet, sparet miljøet for 95 tons CO2 ifølge tal udregnet af IVL Svenska Miljöinstitutet. Vi håber og forventer at tallet for 2023 bliver endnu større.

– Vi ved at danske virksomheder gerne vil arbejde grønt og bæredygtigt, men at datasikkerhed er en stor barriere, når det kommer til genanvendelse af gammel hardware. Derfor har vi med Grønne Hjerter givet virksomhederne en nem og sikker måde at komme af med deres gamle udstyr på. Vi er garanter for, at alle data på de enheder, vi indsamler, er sikkert slettet, og at enhederne formidles på en måde, der opfylder branchens sikkerhedsprotokoller, siger Nis Bank Lorenzen.

Med den gode start håber vi, at virksomhedernes lyst til at donere it-udstyr kun bliver ved med at stige – til gavn for såvel miljøet som Julemærkefonden.

– Vi ved jo alle, hvor hurtigt it-udstyr bliver outdated nu om dage, og vi ser som samfund ind i et presserende behov for at genanvende så meget it-udstyr som muligt. Ved at blive en del af Grønne Hjerter kan danske virksomheder styrke deres grønne profil i stedet for blot at stille gammelt udstyr i kælderen eller på lossepladsen – og så er det jo en kæmpe ekstra bonus, at initiativet giver både os og de virksomheder, der har indleveret udstyret, mulighed for at donere til velgørenhed, siger Nis Bank Lorenzen.

Om Grønne Hjerter

Gennem konceptet Grønne Hjerter donerer danske virksomheder deres udtjente it-udstyr til JDM A/S, som gennem en godkendt samarbejdspartner sørger for sikker og GDPR-godkendt sletning. Efterfølgende renoveres og videresælges udstyret til andre markeder. Overskuddet af salget doneres til velgørenhed.

Alle danske virksomheder kan blive en del af Grønne Hjerter og dermed donere udtjent it-udstyr til den gode sag. Primært genanvendes større hardwareenheder som komplette computere (bærbare/stationære), servere og skærme mens mindre tilbehør som headsets og kabler ikke modtages, da det betegnes som elektronikskrot.

For mere information, besøg https://www.jdm.dk/kampagne/groenne-hjerter/

Om Julemærkefonden

Julemærkehjemmene har i mere end 100 år hjulpet udsatte børn i Danmark til en ny start. I dag hjælper Julemærkehjemmene hvert år ca. 1.000 børn, der mistrives. Det er børn, der bliver mobbet, føler sig ensomme eller ikke tror at de er noget værd. Børnene kan komme på et 10-ugers ophold på et Julemærkehjem med andre børn, som også arbejder med deres udfordringer. Her får børnene bl.a. styrket deres selvværd og lærer nye måder at se sig selv og verden på.

For mere information, besøg www.julemaerket.dk

Vi samler på glade kunder

Mød vores kunder

Nyheder

Seneste artikler

Windows 11 for virksomheder

Windows 11 for virksomheder

Windows 11 – Fordelene ved Windows 11 for små og mellemstore virksomheder. Hvorfor skal du skifte inden 2025?

Microsofts IT-sikkerhedsløsninger

Microsofts IT-sikkerhedsløsninger

Microsofts IT-sikkerhedsløsninger er skabt for at hjælpe virksomheder med at beskytte sig mod trusler, sikre deres data og identiteter, og overholde lovgivning og privatlivets fred.

Moderne enhedshåndtering

Moderne enhedshåndtering

Moderne enhedshåndtering er blevet en nødvendighed i dagens arbejdsmiljø, hvor hybridarbejde og et udviklende trusselslandskab er normen

//Test til get url
// Test til get formcapture 310523