Microsoft lancerer en lille ny – Surface Go

Surface Go

Microsoft lancerer en lille ny – Surface Go

Microsoft lancerer en lille ny – Surface Go

Microsoft har netop lanceret et nyt medlem til deres Surface familie. Byd velkommen til Surface Go, den mindste, letteste og billigste Surface-computer nogensinde.

Surface Go er navnet på det nyeste medlem af Surface familien fra Microsoft. Det er Microsofts hidtil billigste, mindste og letteste Surface-Produkt.

 

Den nye Surface Go er lillebroderen til den populære Surface Pro. Målet med Surface Go er at udfylde behovet for en mere mobil og alsidig Surface enhed. Surface Go kan anvendes som tablet på samme måde som Pro udgaven, og kombineres den med det nyudviklede tastatur, kan du arbejde som du plejer.

 

Med dens 9,6 tommer store Pixelsens skærm, 520g vægt og dimensioner på 23,4cm x 17,5cm er maskinen bygget til at kunne være ultra mobil.

Mere mobilitet, mindre power

 

Surface Go minder utroligt meget som Surface Pro computerne. Skærmen er en smule mindre, 9,6” sammenlignet med 12,3” i Pro-serien. Opløsningen på Surface Go er 1800×1200 pixels, i samme 3:2 formfactor som resten af Surface-serien.

 

Processoren er en Intel Pentium 4415Y, som ikke er et fartmonster, men vil give nok kraft til lette arbejdsopgaver som mail, redigering af dokumenter og alm. webaktivitet. Den mindste og billigste variant er født med 4GB ram, som kan være en smule i underkanten for de fleste, så modellen med 8GB anbefales. Batteritiden er oplyst til 9 timer. Den indbyggede grafik-processor er Intel’s HD Graphics 615, som ikke er bygget til gaming, men er mere end rigeligt til almindeligt kontorarbejde.

 

Surface Go er bygget til mobilitet, men derfor har man alligevel mulighed for at købe en variant med op til 256GB SSD harddisk.

Surface Go

Høj sikkerhed til enterprise

 

Selvom Surface Go er en lille maskine, så mangler maskinen ikke sikkerhedsfeatures. Windows Hello er indbygget i alle modellerne. Windows Hello tillader dig at logge ind via ansigtsgenkendelse, og uden brug af adgangskode. Den indbyggede TPM 2.0 chip tillader udvidet enterprise sikkerhed.

 

Surface Go til erhverv leveres alle med Windows 10 Pro, så du altid har den nyeste og mest sikre version af Windows.

 

Læs mere om Surface til erhverv her

Tilslutninger

 

Surface Go har en ”Surface Connect”-port som tillader maskinen at anvende Surface Dock’en. Derved kan maskinen dockes på samme måde som både Surface Pro, Surface Laptop og Surface Book. Derudover er der en USB-C 3.1 port til både opladning, data og video. (Ingen Thunderbolt 3). Desuden har den et 3.5mm jack-stik til hovedtelefoner og en microSD-kortlæser, som kan anvendes til at udvide den indbyggede harddisk plads.

Pris og tilgængelighed

 

Microsoft oplyser, at den nye Surface kommer på hylderne i Danmark i starten af august, og senere vil en 4g-udgave blive tilgængelig. Vi har endnu ikke fået oplyst danske priser på erhvervsmodellerne, men den vejledende udsalgspris i USA lander på 399 dollars.

Microsoft Surface er en del af den moderne arbejdsplads

 

Den moderne arbejdsplads er forankret i skyen og den digitale verden. En verden hvor mennesker og teknologi arbejder problemfrit sammen og derfor kan opnå mere og skabe bedre resultater.

Den moderne arbejdsplads

Jesper Skov

Modern Workplace Hardware Specialist

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

JDM er certificerede eksperter

JDM Gold Partner

Højeste kompetence- og ekspertiseniveau.

JDM Solutions Master

Microsoft-certificeringer på højeste niveau.

Certificeret Hosting.

Vores viden betyder, at vi forstår dine problemstillinger og har kompetencerne til at give dig præcis den it-løsning, du har brug for.