Sparer du det forkerte sted?
Når du er på udkig efter en ny laptop, er der mange muligheder at vælge i mellem. Alt fra en meget billig skrabet model til en ultra dyr workstation med vilde specifikationer. For det utrænede øje, kan det være svært at begrunde den store prisforskel på de forskellige modeller, men oftest er der en årsag til prisforskellen.
En af de vigtigste elementer i en computer er dens CPU også kaldet dens processor.
Processoren
Processoren er hjernen i computeren. Det er den som står for alle de beregninger som maskinen skal foretage, for at kunne betjene dig som bruger. Processoren holder styr på kommunikationen mellem din harddisk, skærm, mus, netværkskort osv. Så jo hurtigere din processor er, des hurtigere vil din computer kunne arbejde for dig.
Vi tager nu udgangspunkt i processorer fra Intel, som er verdens største producent af processorer.
Intel lancerer i gennemsnit en ny processorgeneration hvert år. Oftest har hver ny lancering en smule mere ydelse end forgængeren. Så jo nyere processor du køber, des mere performance får du.
Ydermere inddeler Intel deres processorer i serier. Der findes mange forskellige serier, men dem du ser oftest, er i3, i5 og i7 serierne. Celeron og Atom serierne kan på ingen måde anbefales, pga. deres utrolig lave ydelse sammenlignet med i-serien.
Som tommelfingerregel kan man sige at i3 er den mindst kraftfulde i i-serien, hvor i7 er den mest kraftfulde. Dette er dog en halv sandhed, og ikke altid tilfældet.
Der er flere måder at måle ydeevnen på en given processor. Fx kan man slå dens CPU Passmark score op, og bruge CPU Mark angivelsen, til at danne sig et billede af ydeevnen.
Eksempel på CPU Mark angivelser:
- Intel i3-8130U = CPU PassMark score 5081
- Intel i5-8250U = CPU PassMark score 7659 (ca. 50% mere ydelse end i3’eren)
- Intel i7-8550U = CPU PassMark score 8343 (ca. 10% mere ydelse end i5’eren)
Alle ovenstående processorer kan fx vælges i en Lenovo L480 laptop (2018-2019 modeller).
Her ses det tydeligt at i7’eren er den mest kraftfulde af de 3, men det er også den processor som fx Lenovo skal betale mere for hos Intel.
Hvis du ser på hvilke numre som står efter serieangivelsen, er disse med til at give dig et billede af hvornår processoren er udkommet, samt om processoren er fremstillet til bærbare eller stationære i mente.
Fx i5-8250U
(i5) – Serien
(8) – Generation (8. generation blev tilgængelig i laptops i 2018-2019)
(250) – Er Intels varenummer
(U) – Produktlinje angivelse (Ultra-low power, som er produceret til bærbare computere)
Så en i5-8250U er en i5 processor fra 2018-2019 som er fremstillet til bærbare computere.
Hvis vi sammenligner samme serie af processorer med 7. generation fra 2017 vil deres CPU PassMark score se således ud:
- Intel i3-7100U = CPU PassMark score 3793
- Intel i5-7200U = CPU PassMark score 4620
- Intel i7-7550U = CPU PassMark score 5173
Det ses tydeligt at en processor fra 2018 har langt mere ydeevne end en fra 2017.
Det skal lige nævnes at det ikke er hos hver ny generation, at man ser et så dramatisk hop i ydeevne. Springet fra 7. generation til 8. generation har medført at der er flere kerner i hver processor. Det er ikke noget som Intel kan fortsætte med at gøre. Igen findes der en tommelfingerregel som siger at man kan forvente en forbedring i ydeevne på 5-10% årligt.
Der sælges stadig mange laptops med ”gamle” processorer hver dag, så det er vigtigt at tjekke hvilken generation der leveres i maskinen. På overfladen kan der være lidt at spare ved at vælge en ældre processor, men det betyder også at maskinen allerede har min. 1 år på bagen, og måske ikke kan holde en god ydeevne over de næste 3-4 år som en laptop typisk er kørende.
Det gyldne spørgsmål er så hvilken ydelse man har behov for. Vi sidder alle i forskellige stillinger, og udfører forskellige opgaver, som alle kræver forskellig ydeevne. De opgaver du udfører, er nødvendigvis ikke så afhængige af processoren, som de er af harddisken og dine ram. Så derfor kan man ikke kun vælge sin nye laptop baseret på hvilken processor som sidder i maskinen.
Hvis du vil have en maskine som ikke bliver forældet indenfor få år, og være sikker på at den kan køre helt almindelige programmer som Microsoft Office, Google Chrome og ikke have udfordringer med Windows generelt, skal du vælge en i5 8. generation.
Den vil kunne yde det du har behov for, hvis du er en almindelig kontorbruger, samt have noget i overskud til de næste år.
Ønsker du at spare på budgettet, er processoren det dårligste sted at spare. Husk på at processoren er hjernen i hele din computer og kan typisk ikke opgraderes senere hen.
Nyheder
Seneste artikler
De 10 mest stillede spørgsmål om Epson EcoTank printere
De 10 mest stillede spørgsmål om Epson EcoTank printere – Lad os se på de 10 mest stillede spørgsmål om Epson EcoTank-printere!
Epson EcoTank: Et robust alternativ til de udfasede HP PageWide-modeller
Epson EcoTank: Et robust alternativ til de udfasede HP PageWide-modeller – EcoTank-modellerne er et pålideligt alternativ til HP PageWide.
Epson Ecotank vs. HP Laserprintere: Hvad er det rigtige for dig?
Epson Ecotank vs. HP Laserprintere: Hvad er det rigtige for dig? Vi sammenligner Epson Ecotank-printere med HP Laserprintere.
Epson EcoTank – Den gode printinvestering
Epson EcoTank – Den gode printinvestering – En printer, der kan spare dig og din virksomhed penge, tid og besvær på lang sigt.
90% af danske virksomheder har dårlig it-sikkerhed på deres mobiltelefoner
90% af danske virksomheder har dårlig it-sikkerhed på deres mobiltelefoner – Selvom det er et af virksomhedernes vigtigste redskab
Derfor er multifaktorgodkendelse vigtigt for dig
Multifaktorgodkendelse og Conditional Access er vigtigt for dig og din virksomhed – det hjælper dig med at beskytte din virksomhed og jeres data.