TV2/Fyn

TV-station outsourcer deres it-infrastruktur

“Jeg er meget tilfreds!“

Ken Petersen, Teknisk chef – TV2/FYN

TV2/Fyn

TV2/FYN er en af TV2-systemets i alt otte regionale tv-stationer. TV2/FYN er en selvstændig virksomhed med eget budget og en uafhængig program- og udsendelsespolitik. TV2/FYN er fynboernes egen tv-station med et folkevalgt repræsentantskab, hvor mere end 50 fynske foreninger er repræsenteret.

TV2/FYN har gennem de seneste år outsourcet stort set al it til JDM. Tv-stationen er dermed den TV2-regionalstation, som har outsourcet it mest konsekvent, og det giver en række fordele. Virksomheden har nu en høj driftsikkerhed, økonomien er god, og eksperterne er altid lige i nærheden.

I 2007 manglede TV2/FYN pludseligt sin it-ansvarlige, og en ny skulle findes hurtigt. ”Vores plan var, at JDM skulle hjælpe os i den akut opståede situation, og på sigt skulle vi naturligvis have en ny it-mand. På det tidspunkt havde vi ikke forestillet os, at det ville være muligt at fungere uden en dedikeret it-medarbejder,” siger Ken Petersen, teknisk chef hos TV2/FYN.

JDM skabte overblik

JDM begyndte med at skabe sig et overblik over TV2/FYNs it-løsninger. ”Vi havde rigtig mange løse ender, og JDM sikrede ikke blot driften, men optimerede også en række ting,” siger Ken Petersen.
JDMs krisehjælp fungerede så godt, at TV2/ FYN valgte at gøre samarbejdet permanent. Det blev indledningen til en komplet outsourcing af hele den del af virksomhedens it, som ikke har at gøre med de særlige tv-produktionssystemer.

Større produktivitet med IDV

Tv-stationen har valgt at implementere IDV, som gør det enkelt at standardisere pc-arbejdspladser. Det betyder bl.a. at medarbejderne kan arbejde fra en hvilken som helst computer. Det er en stor fordel, fordi arbejdsformen på tv-stationen for en stor dels vedkommende foregår i ad hoc-grupper.

Et team af specialister i baghånden

”JDM kender os efterhånden rigtig godt, og det betyder, at de kan være meget effektive, når de kommer. I modsætning til vores gamle situation med én it-ansvarlig, der skulle kunne det hele, så har JDM den fordel, at de har specialister på mange områder,” siger Ken Petersen.
Samarbejdet foregår nu på den måde, at der løbende afholdes møder med JDMs konsulenter. Skulle der være behov for hurtig assistance, så tilkaldes JDM, og det fungerer lige så godt, som hvis der var tale om en intern it-afdeling, mener Ken Petersen.

En god forretning

”Vi har fået en større driftsikkerhed, og det er i sig selv meget værd. Og vi trækker på specialister inden for forskellige områder, når vi henvender os til JDM. Selvom vi havde vores egen it-afdeling, ville vi være nødt til at hente den ekspertise udefra,” lyder det fra Ken Petersen. Han understreger, at TV2/FYN har været meget tilfreds med samarbejdet med JDM.

Bliv kontaktet af en ekspert

JDM er certificerede eksperter

JDM Gold Partner

Højeste kompetence- og ekspertiseniveau.

JDM Solutions Master

Microsoft-certificeringer på højeste niveau.

Certificeret Hosting.

Vores viden betyder, at vi forstår dine problemstillinger og har kompetencerne til at give dig præcis den it-løsning, du har brug for.