fbpx
 
 
 
At samle al it hos JDM giver stor fleksibilitet

Civica

Vil være de bedste

Vi vil være de bedste på Fyn, og det hjælper IT-platformen fra JDM os til at opnå.

Civica er en almen boligorganisation opstået af fusionen mellem Højstrup Bolig og OAB 1. januar 2014. Civica har langt over 100 afdelinger med ca. 11000 almene boliger på hele Fyn.

Have et nært forhold

For boligorganisationen Civica er det vigtigt at have en it-partner, der forstår virksomheden og kan rådgive til helt andre løsninger, end Civica selv forestillede sig. ”Hos JDM er vi altid velkomne, og de har altid tid til os”, siger Morten Gudiksen og fortsætter: ”Det betyder rigtig meget for os at have et nært forhold til vores it-partner”.

”At vi har en lokal partner, gør tingene meget mere fleksible”, siger Morten Gudiksen og understreger, at tillid spiller en stor rolle i det nære forhold. Derfor har Civica samlet al deres it hos JDM – det er også her, de køber hardware. ”Vi har én leverandør til alt udstyr. Én indgang. Ét sted at ringe hen. Indimellem betaler vi måske 1-2 % mere for en vare, men det opvejes hurtigt af, at vi får den rigtige service. JDM tænker på vores behov”, siger Morten Gudiksen.

Det giver ro i maven

Da Civica skulle have nyt trådløst netværksudstyr, søgte Morten Gudiksen efter otte nye switche. Men JDM rådede ham til i stedet at købe én stor chassis-switch, som betød en mærkbar besparelse. JDM har bygget løsningen fra bunden, konfigureret den og yder også support og service. Løsningen er nem at skalere og giver større fleksibilitet. ”Det har givet ro i maven, fordi det nye rackskab er overskueligt. Og så ved vi, det er gennemtestet”, siger han og fortsætter: ”Der er styr på tingene hos JDM, og det skal bare være i orden. De er der, når vi har brug for dem”. Bl.a. har Morten Gudiksen oplevet en JDM-konsulent, der kl. 02.30 om natten stadig ikke ville gå hjem, fordi systemet ikke kørte optimalt.

Ikke en opgave, som JDM ikke har kunnet løfte

Gennem Office 365 har Civica også valgt en mailløsning, oprettet og serviceret af JDM. Det gør kommunikationen med Civicas forskellige afdelingsbestyrelser nemmere og let at vedligeholde. Mailløsningen lever op til kravene om datasikkerhed, som er væsentligt, når der som hos Civica er mange forskellige modtagere. ”Vi har ikke kunnet komme med en opgave, JDM ikke har kunnet løfte”, smiler Morten Gudiksen.

 
 

Den moderne arbejdsplads

Den moderne arbejdsplads er forankret i skyen og den digitale verden. En verden hvor mennesker og teknologi arbejder problemfrit sammen og derfor kan opnå mere og skabe bedre resultater.

 

Bliv kontaktet af en ekspert

 
 
Kontakt